Ethereum er en decentraliseret, open-source teknologi, der fungerer som platform for mange aktiviteter i verdenen for kryptovaluta. Det har blandt andet gjort, at valutaen Ether, der er knyttet op på Ethereum-teknolgien, er blevet den 2. største kryptovaluta efter Bitcoin.
ETH bruges blandt andet til decentraliseret finans (DeFi) og non-fungible-tokens (NFT’er).
I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du køber Ethereum, hvad det er, og om du bør investere i ETH.
Hvordan køber man Ethereum?
Det er ret simpelt at komme i gang med at investere i Ethereum. Herunder ser du, hvordan du investerer i ETH med tre simple trin:
- Opret dig hos en Ethereum-børs og få dig en wallet (hos fx Coinbase)
- Overfør penge til din wallet
- Køb Ethereum gennem din børs
Hvor køber man Ethereum?
De fleste, der investerer i Ethereum, køber deres kryptovaluta gennem en krypto-børs. Der findes ingen officielle sælgere eller børsmæglere af ETH. Heldigvis er der dog et stort udvalg af platforme, som du kan vælge i mellem. Platformene fungerer som en mellemmand – akkurat som vi kender det fra aktiehandel.
Et par af de mest populære platform er:
- eToro: Begrænset udvalg af kryptovaluta (25+) med mulighed for også at handle aktier, ETF’er m.v.
- Binance: Et kæmpe udvalg af kryptovaluta (700+) til den avancerede krypto-investor
- Coinbase: En simpel og nem platform med et stort udvalg af kryptovaluta (150+)
For nybegynderen så vil et godt bud på en starter-platform være enten eToro eller Coinbase. Det er de nemmeste platforme at komme i gang med. Generelt set er brugervenligheden høj på disse platforme, og omkostningsniveauet er fornuftigt.
Binance er overordnet en billigere platform med et større udvalg, men den er også langt mere kompliceret og sværere at komme i gang med. Skal du til at starte ud med at investere i Ethereum, så ville jeg starte med Coinbase.
Hvad er ETH/Ethereum?
Ethereum (ETH) er en open-source blockchain-teknologi i form af en software, der blev skabt i 2015. Formålet med Ethereum er, at udviklere, der kan få gavn af blockchain-teknologien, kan bygge applikationer på Ethereums netværk.
Udviklere kan skrive programmer og applikationer, der kaldes for smart kontrakter, som implementeres på blockchain-netværket drevet af computerne, der er på Ethereum-netværket.
Pt. bruges ETH primært til Ether-token og andre kryptovalutaer. Ethereum adskiller sig fra de første kryptovaluta ved, at den har andre formålet end blot at fungerer som en valuta.
Ether er den kryptovaluta, der er bundet op på Ethereum-teknologien. Begge betegnelser bruges, når man omtaler kryptovalutaen Ethereum eller Ether.
Kan man købe Ethereum som aktier?
Selvom Ethereum er en kryptovaluta, så har den stigende interesse gjort det nemmere for helt almindelige aktionærer at blive eksponeret mod valutaen. Det er muligt gennem børsnoterede ETN’er, der afspejler prisen på Ether.
En ETN er et børsnoteret papir, der afspejler prisen på et givent aktiv – i dette tilfælde Ethereum. De kaldes også for tracker-certifikater. I princippet fungerer det sådan, at du køber værdipapir af en investeringsbank, hvor du ejer en mængde Ethereum. Banken har så købt en masse Ethereum, som de udlåner til dig.
I praksis er som at købe ETH direkte. Du slipper dog for bøvlet med en wallet, og det er meget nemmere, hvis du allerede investerer i aktier.
Den store ulempe er dog, at der kan være ret store omkostninger forbundet med at investere på denne måde. Ofte vil du opleve, at omkostningerne godt kan ligge omkring 2 procent om året, hvilket er en del dyrere, end hvis du handler direkte.
Eksempler på tracker-certifikater for Ethereum er:
- ETHEREUM XBT (ISIN: SE0010296574)
- VanEck Ethereum ETN (ISIN: DE000A3GPSP7)
- ETHetc – ETC Group Physical Ethereum (ISIN: DE000A3GMKD7)
Ovenstående certifikater kan blandt andet handles hos Nordnet.
Bør du investere i Ethereum?
Teknologien omkring Ethereum er det centrale i blockchain-teknologien. Der er også mange, der spår en stor fremtid pga. den alsidige teknologi.
Der er dog altid tale om en høj-risiko investering, når det handler om kryptovaluta. Du skal derfor forvente, at din investering vil svinge rigtig meget i værdi, og at den potentielt kan gå til nul.
Værdien af Ethereum er utrolig volatil, og selvom teknologien bagved har en lys fremtid, så er ingen garanti for, at det er en god investering.
Kursen på ETH er fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel. Det betyder, at jo flere, der har vil købe Ethereum, jo højere vil prisen være.
Ethereum kan i mindre bider bruges til risikospredning i en portefølje, da du diversificere din portefølje yderligere. Du skal dog være opmærksom på, at kryptovaluta er utroligt volatilt, og at det generelt set ikke bør fylde en stor del af din portefølje.