Lunar er en bank, der er udelukkende opererer digitalt. Det er et dansk startup, der prøver at gøre op med det traditionelle bankmarked i Danmark.
Lunar hed tidligere Lunar Way, men har senere skiftet navn.
I praksis er Lunar en helt almindelig bank, hvor du også har en reel bankkonto. De samarbejder med Nykredit, som er den underlæggende bank for deres services. Banken består dog ikke af andet end deres app, som de tilbyder til både iOS og Android.
D. 6 maj 2021 offentliggjorte Lunar, at de nu tilbyder 0,5 % i rente på de første 50.000 kr. i banken. Det kræver ikke flytning af NemKonto. Ydermere er deres grænse på negativ rente på 250.000 kr.
Fakta om Lunar
Lunar (oprindeligt Lunar Way) blev grundlagt i 2015 i Danmark. De har +150 medarbejdere fordelt i hele Skandinavien. I 2019 fik de deres egen banklicens, som gør, at de er dækket af indskydergarantifonden. Det betyder, at dine penge er sikret op til cirka 750.000 kr. (100.000 €). De har over 150.000 brugere fordelt på Danmark, Norge og Sverige. De har i alt modtaget over 500 millioner i investeringer.
De tilbyder en bank, der udelukkende er digital. De har altså ingen fysiske filialer og ingen netbank. Samtidig har de heller ingen rådgivere. Det gør, at de kan holde deres omkostninger nede. Appen er dog ikke bare som en traditionel bankapp. Den er langt mere intuitiv, og du har langt flere funktioner, end du er vant til.
Derfor er der hverken oprettelsesgebyr eller årsgebyr hos Lunar Bank. De har dog forskellige andre gebyrer, som du skal være opmærksom på, som jeg vil komme ind på lidt længere nede.
Lunar har fire forskellige modeller.
- Standard – 0 kr.
- Premium – 69 kr. om måneden
- Pro – 119 kr. om måneden
- Lunar 15-17 år – 0 kr.
Lunar 15-17 år er en model målrettet 15-17 årige, der giver dem mulighed for at få en Lunar-konto med et tilknyttet debetkort.
Lidt længere nede vil jeg gennemgå de forskellige modeller hos Lunar, så du kan få et overblik over, om det er noget for dig.
- Gratis konto
- Gratis kort
- Gratis overførsler
- God opsparingsfunktion
- Automatisk budget
- 100 % digital
Standard, Premium eller Pro?
Herunder har jeg sammenlignet de forskellige modeller, som Lunar tilbyder.
Det får du med Lunar Standard:
- En gratis konto med tilknyttet Visa-kort (herefter 9 kr. pr. måned pr. konto uden kort)
- Gratis betalinger og straksoverførsler
- Apple Pay og Google Pay
- Virtuelt kort (1 stk)
Det får du med Lunar Premium (foruden ovenstående) til 69 kr. om måneden:
- Op til tre konti med tilknyttet Visa-kort i valgfri farve
- Tre virtuelle kort
- Rejse- og bagageforsikring
- Ingen hæve- og valutagebyrer
- Abonnementsoverblik
Det får du med Lunar Pro (foruden ovenstående) til 119 kr. om måneden:
- Et gratis metalkort med indgravering
- Op til seks konti og to ekstra Visa-kort i valgfri farve
Som du nok kan se på ovenstående, så er der klart mest at hente ved Lunar Standard, hvis du kan nøjes med en enkelt konto. Denne konto kan ovenikøbet bruges som NemKonto. Inden du beslutter dig for, hvilken version som du går med, så bør du overveje, om funktionerne i betalingsmodellerne er nødvendige.
Den store fordel ved betalingsversionerne er, at du kan spare valutagebyrerne. Med Lunar Standard koster det 1 %, når du bruger dit kort i udlandet. Med betalingsversionerne sparer du også hævegebyret på 9 kr i DKK/EUR inden for EU, samt 19 kr. i hævegebyr på hævningerne i andre valutaer end DKK/EUR. Det koster også 19 kr. at hæve uden for EU uanset valuta. Du skal dog hæve kontanter ret ofte, hvis det skal give mening.
Et andet sted, hvor du kan spare på gebyret, er ved erstatningskort. Som Standard-kunde koster et erstatningskort 99 kr., mens de er gratis for både Premium (op til 3 kort om året) og Pro (op til 5 kort om året). Mister du metalkortet, så koster det 450 kr.
Af andre gebyrer så er det værd at nævne, at en top-up (indbetaling til ens konto med kort) koster 4 kr. pr. top-up. Den første er dog gebyrfri. Du kan finde alle deres gebyrer her.
Lunar Bank har også en indlånsrente på -0,6 % på over 250.000 kr og en overtræksrente på 20 %.
Lunar-appen
Som tidligere nævnt så fungerer Lunar udelukkende igennem deres app. I appen findes der utallige funktioner, som jeg vil prøve at skabe et overblik over.
På forsiden i appen har du mulighed for at overblik over dine konti, dine seneste transaktioner, dine kommende udgifter og dit forbrug i denne måned. Den giver et fint overblik over, hvordan din økonomi ser ud lige nu.
Under “Forbrug” har du mulighed for at mere detaljeret, hvordan dine udgifter fordeler sig. Den registrerer automatisk hvilken kategori, som dine udgifter passer i. Her har du ligeledes mulighed for at sætte et budget, som du skal prøve at overholde. Det fungerer ret godt til at kunne holde øje med, om man bruger for mange penge i en kategori.
I appen har du også mulighed for at inddele en række mål, som du kan overføre til. Det fungerer som en opsparingskonto, der ligger “under” din normale konto. Det gør det nemt og overskueligt at sætte penge af til mål. Samtidig er det også nemt at få et overblik over, hvor meget du mangler for at være i mål.
Appen kan også mange andre ting foruden disse funktioner. Senest har de gjort det muligt at investere i aktier gennem deres app. Det koster 19 kr. pr. handel samt gebyr for valutaomkostninger.
Derudover er det også muligt at låne op til 250.000 kr. igennem platformen. Du har også mulighed for at tegne rejseforsikring igennem appen. De tilbyder løbende nye funktioner, så det er værd at holde sig opdateret.
Bør du vælge Lunar?
Så kommer det store spørgsmål, om du bør skifte til Lunar? I dette afsnit prøver jeg at komme med mine tanker på, hvornår du bør overveje at skifte.
Selvom alle tre modellerne ser gode ud ved første øjekast, så er det vigtigt at sammenligne med andre muligheder. Du bør derfor kigge på, hvordan din nuværende banksituation er. Hvad betaler du for, og hvad betaler du ikke for?
D. 6 maj 2021 offentliggjorte Lunar, at de nu tilbyder 0,5 % i rente på de første 50.000 kr. i banken. Det kræver ikke flytning af NemKonto. Ydermere er deres grænse på negativ rente på 250.000 kr.
- Gratis konto
- Gratis kort
- Gratis overførsler
- God opsparingsfunktion
- Automatisk budget
- 100 % digital
Jeg ser helt klart størst værdi i Standard-modellen, der er gratis. Her får du et gratis kort, og du kan lave gratis overførsler. Du kan derfor bruge den som en ekstra konto ved siden af din nuværende bank.
Årsagen til, at jeg ikke ser den store værdi i de betalte versioner er, at du skal have et specielt behov for, at det kan betale sig. Du skal have rigtig mange både ind- og udenlandske hævninger, før det giver mening. Til en pris på 9 kr. pr. hævning, så skal du hæve over otte gange om måneden i en dansk bank (eller i EU i DKK/EUR) før, at abonnementet har betalt sig hjem. Du sparer selvfølgelig også 1 % på vekslingen, men det er et ret stort beløb, som du skal hæve hver måned før, at det giver mening.
Lunar giver dog til gengæld god mening til dig, der bare vil have en simpel bankløsning, der ikke koster dig noget. Hæver du ikke penge ret ofte, så er det en god mulighed for en simpel og overskuelig bank.
Jeg har blandt andet brugt min Lunar-konto til vores bødekasse for mit fodboldhold. Den kan sættes op på MobilePay, og jeg har samtidig tilknyttet et kort til, så jeg har det væk fra min egen økonomi.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Lunar?
Hvornår blev Lunar grundlagt?
Kan man bruge MobilePay med Lunar?
Kan man bruge med Apple Pay og Google Pay med Lunar?
Hvem ejer Lunar?
Er Lunar dækket af indskydergarantifonden?
Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra Gaeldsraadgivning.dk
Hej,
Kan jeg åbne en konto hos Lunar og samtidig beholde min NemKonto i min normale bank?
Hej Elsa
Ja, det kan du sagtens.
Bedste hilsner
Frederik
Har lige oprettet en konto hos Lunar – er dog i tvivl om hvad top-up gebyr på 4kr går ud på? Ville nemlig gerne overføre en del for at undgå negative renter i egen bank
Hej Betina
Top-up gebyr er, hvad det koster, når du indbetaler penge til Lunar med et betalingskort. Så vidt jeg er bekendt, så er der ingen gebyrer, hvis du blot foretager en traditionel bankoverførsel.
Bedste hilsner
Frederik
Hej F,
Kan man bare opret en konto med Lunar og bruge ikke et kort?
Jeg tænker at overføre kun er beløb til Lunar til undgår negative rente, og bruge bank overførsel mellem mine danske bank og Lunar. Derfor hvis forstår jeg rigtigt, er der ingen gebyr ?
Hej F,
Hvor mange penge kan man overføre ad gange fra ens egen bank til Lunar?
Hej Kasper
Jeg tror umiddelbart, at det er din egen bank, der sætter begrænsningen. Jeg kan læse, at du med Lunar maksimalt kan overføre 100.000 kr. af gangen og op til 200.000 kr. om dagen. Jeg forestiller mig ikke, at den indgående grænse er lavere end dette.
Bedste hilsner
Frederik
Hvordan overfører man penge fra Lunar Bank til min almindelige konto når der ikke er netbank/mobilbank tilknyttet kontoen?
Hej Steen
I appen har du mulighed for at overføre via reg. nr. og kontonr., som du kender det fra en traditionel bank.
Bedste hilser
Frederik