I 2019 blev der blevet åbnet op for et nyt initiativ fra regeringsside for os, der investerer i aktier og investeringsforeninger. Aktiesparekontoen giver dig mulighed for en lavere beskatning for dine investerede frie midler. I denne artikel vil jeg komme ind på fordelene ved en aktiesparekonto og mine tanker omkring denne.
Aktiesparekonto i 2024
I 2019 blev der som tidligere nævnt åbnet op for muligheden for at oprette en aktiesparekonto. I princippet består det af en almindelige indlånskonto, hvor du er tilknyttet et depot. Det er vigtigt at nævne, at du kun kan investere for frie midler igennem denne aktiekonto. Du kan derfor ikke benytte investeringskontoen til pensionsmidler eller midler fra en virksomhed.
Du har kun mulighed for at oprette 1 aktiesparekonto pr. person. Herunder har jeg beskrevet de forskellige regler, der gør sig gældende for denne aktiekonto.
Beskatning
Beskatningen på kontoen er på 17 procent. Det skal dog nævnes, at kontoen er beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Det betyder, at værdien gøres op hvert år, hvor du betaler skat herefter. Hvis du kun har handlet aktier normalt, så vil dette være anderledes for dig, da med normal handel bliver realisationsbeskattet. Altså hver gang du sælger/køber, så betaler du skat af din gevinst. Ligeledes får du løbende fradrag for dit tab, når du sælger.
Aktiesparekonto og fradrag for tab i skat
Har du tab et år, så vil du få 17 procent i fradrag (af dit tab), som gemmes på kontoen til næste år. Du kan altså ikke benytte dig af dette fradrag udenfor aktiesparekontoen.
At kontoen er beskattet efter lagerbeskatningsprincippet kan være problematisk. Oplever du en stor stigning på dine aktier, som du ikke vælger at sælge, så kan du risikere at skulle betale skat af en gevinst, som du ikke har modtaget.
Har du fyldt kontoen op til grænsen på 102.300 kr (2021), og de pludselig stiger med 100 procent til 202.300 kr, så vil du skulle hoste op med 17.000 kr, når du får din årsopgørelse. Her har du så mulighed for at sælge ud af dine aktier eller indbetale beløbet fra din kontant-beholdning. Det vil være problematisk, da du betaler skat af en gevinst du endnu ikke har opnået.
Investerer du i værdipapirer, der udbetaler udbytte, så vil du ikke helt opnå den samme problematik. Her vil en del af afkastet være direkte (gennem udbyttet), hvor du alligevel betaler din skat løbende. Her vil du kunne spare 10 procentpoint på skatten uden, at din skat bliver mere besværlig.
Du vil dog stadig blive beskattet af værdistigningen, men denne vil typisk ikke være lige så høj, som hvis du købte aktier, der ikke betaler udbytte. Dertil har du også mulighed for at betale skatten med det udbytte, som du løbende får. Du er altså ikke tvunget til at sælge aktier for at kunne betale din skat.
Begrænsninger
På kontoen er du begrænset til i alt 102.300 kroner i 2021. Grænsen er den maksimale indbetaling i alt på aktiesparekontoen foruden indbetalinger grundet skat.
Da kontoen blev lanceret var det planen, at grænsen skulle hæves år efter år med en målsætning en grænse på 200.000 kroner, men det er desværre ikke blevet vedtaget i Folketinget.
I 2022 er grænsen på 103.500 kroner.
Begrænsningen omfatter dog ikke værdistigninger. Det betyder, at hvis du køber 100.000 kr i aktier, og de efterfølgende stiger til 150.000 kr, så vil du ikke være tvunget til at hæve fra kontoen. Det oprindelige beløb må bare ikke overstige 100.000 kr.
Hævninger
Uanset formålet med ens investering, uanset om det er for at blive økonomisk uafhængig eller for at tjene lidt hurtige penge, så kan vi allesammen ende i situation med mangel på penge. På kontoen har du mulighed for at trække pengene ud fra dag til dag.
Der vil dog blive tilbageholdt noget skat, såfremt du har et positivt afkast på dine investeringer. Har du lidt et tab, vil du have mulighed for at trække hele beløbet ud.
Hvad kan jeg investere i?
Igennem kontoen har du mulighed for at investere i danske og udenlandske aktier. Ligeledes har du mulighed for at investere i aktiebaserede investeringsforeninger.
Du kan altså ikke investere i obligationer og de fleste ETF’er. Såfremt en ETF er registeret med beskatning som aktieindkomst, så vil du kunne investere i denne også. Det kan du se på denne liste hos SKAT (link).
De fleste ETF’er er dog ikke registeret med beskatning som aktieindkomst, hvilket betyder, at du ikke har mulighed for at investere i disse gennem aktiesparekontoen. Dog er mange ETF’er fra de største udbydere repræsenteret på listen, så du kan helt sikkert finde en ETF, der passer til dig.
Fordelene ved aktiesparekontoen
En af de helt store fordele ved er den lave beskatning på 17 procent. Den normale aktiebeskatning ligger på 27 procent, og 42 procent hvis du overstiger progressionsgrænsen på 54.000 kr.
Det betyder altså, at du sparer minimum 10 procentpoint i skat, såfremt du har den lave beskatning og 32 procentpoint (!), hvis du er over progressionsgrænsen. Det er altså en væsentlig forskel.
Hvis du har udbytteaktier ligesom mig selv, så bliver du i princippet realisationsbeskattet i forvejen. Hver gang jeg får udbytte betaler jeg minimum 27 procent i skat. Ved at flytte disse aktier til en aktiesparekonto vil jeg kunne spare minimum 10 procent i skat. I det lange løb mod mit mål om økonomisk uafhængighed, så er det en meget stor fordel.
Hvis du investerer i enten udbytteaktier eller udbyttebetalende investeringsforeninger på aktiesparekontoen, så skal du dog være opmærksom på, at det måske ikke er så fordelagtigt alligevel. Da aktiesparekontoen er med begrænset indskud, så kan der være øgede omkostninger ved reinvestering, da du ikke kan indbetale yderligere og supplere op, når du køber nye aktier.
Du har også muligheden for at hæve direkte fra kontoen, hvilket er meget positivt. Dine penge er altså ikke låst, og du har fuld rådighed over dem, såfremt du vælger at sælge ud af dit depot.
Samtidig holder banken også styr på din skat for dig. Det er der dog lidt udfordringer ved, som du skal være opmærksom på. Dem kan du læse mere om lidt længere nede.
Hvor kan jeg oprette en aktiesparekonto?
Der er mange forskellige mulighed for, hvor du kan oprette en aktiesparekonto . Herunder finder du lidt forskellige muligheder:
Set ud fra en traditionel banks omkostninger på dette område, så jeg vil anbefale at kigge i retning mod Saxo Bank. De har lav minimumskurtage, ingen depotgebyrer og 0,1 procent i kurtage. Det er væsentlig billigere end de gebyrer, som en bank typisk tager. Det er dog en overvejelse, du selv skal gøre dig.
Du kan læse mere om Saxo Bank her.
Mine tanker
I aktiesparekontoen nuværende form er den ikke ret tilfredsstillende. Det er selvfølgelig altid attraktivt med en lavere beskatning, men når begrænsningen allerede træder til ved 100.000 kr, så er det meget begrænset, hvor meget man kan få ud af det.
I det lange løb er det dog værd at tage med, og derfor har jeg også udnyttet tiltaget til fulde. Det sker som et led i min plan mod mit første økonomiske delmål, som du kan læse mere om her.
Jeg medvirker også i denne artikel fra Politiken, hvor jeg fortæller om mine erfaringer med aktiesparekontoen.
Jeg synes dog, at det er et tiltag i den rigtige retning, men jeg havde dog gerne set en lavere beskatning på aktier generelt.
I første omgang købte jeg udbytteaktier til min aktiesparekonto. Det gjorde jeg ud fra en betragtning om, at jeg som minimum ville spare 10 procentpoint på min skat. Det skete dog også med en forventning om, at grænsen ville blive hævet, så jeg løbende kunne indbetale mere og købe ind sammen med mit udbetalte udbytte.
Grænsen er dog ikke blevet hævet – og udsigterne hertil er ikke positivt -, så derfor har jeg ændret strategi på min ASK. Nu investerer jeg i akkumulerende investeringsforeninger, så jeg slipper for omkostninger ved at reinvestere mit udbytte.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en aktiesparekonto?
Hvordan er aktiesparekontoen beskattet?
Hvad er skattesatsen på aktiesparekontoen?
Får jeg fradrag for tab på min aktiesparekonto?
Hvad skal jeg købe til min aktiesparekonto?
Hvad er de bedste aktier til aktiesparekontoen?
Hvilke aktier bør jeg have på min aktiesparekonto?
Kan jeg flytte mine aktier til aktiesparekontoen?
Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra DatingPilot.dk.
Hej Frederik
Kender du til nogle bredt dækkende etf’er eller evt flere der ville være en god kombi til ask?
Som sagt de skal gerne udbytte betalende.
Hej Peter,
Det er ikke noget, som jeg har dykket ned i yderligere, så derfor har ikke nogle konkrete forslag. Hvad er årsagen til, at du gerne vil have, at den er udbyttebetalende?
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik,
Tusind tak for dine mange og lærerige indlæg.
Jeg vil høre dig, om det er fint med både en aktiesparekonto i egen bank samt en månedsopsparing på Nordnet. Hvad er fordelene ved det – og er det egentlig overflødigt at have dem begge to eller giver det god mening?
Hej Andrea,
Som udgangspunkt vil jeg anbefale, at du benytter Saxo Bank til din aktiesparekonto. Her har du en af de laveste kurtager på markedet, og der er ingen minimumskurtage. Det vil spare dig for en del omkostninger i længden.
Begge dele giver bestemt mening. Jeg ville dog fylde aktiesparekontoen ud først (da du har lavest beskatning her), hvorefter jeg ville begynde på månedsopsparingen.
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik,
Jeg synes at den helt store fordel ved en aktiesparekonto opstår når du investerer i ETFer, som i forvejen er lagerbeskattet.
Fordi så betaler du allerede i forvejen for urealiserede værdistigninger, men med en Aktiesparekonto betaler man så kun 17% i stedet for 27%/42%.
Der kan godt være en forskel hvis man kun handler aktier hvor man jo normalt ikke betaler skat så længe man ikke har solgt dem (bortset fra skat på udbytte).
Hvis jeg sætter 100.000 kr. i ASK nu og efter en pr. måneder bliver det til 150.000. Jeg trækker så 100.000 kr. ud kan jeg så sætter 100.000 kr. ind igen (i det samme år) eller må jeg kun sætter 50.000 kr nu? Jeg håber du forstår hvad jeg mener.
Hej Donni,
Mig bekendt så må du kun indsætte 50.000 kr. igen.
Bedste hilsner
Frederik
Hej, har nogen fundet det sted, hvor det fremgår hvordan Udbetaling Danmark modregner urealiserede men 17% beskattede gevinster? med venlig hilsen Christian
Hej Christian,
Som jeg er bekendt med reglerne, så er aktiesparekontoen et lukket system, der ikke har indflydelse på noget andet. Jeg kender kun reglerne for SU, hvor det kun er aktieindkomst over progressionsgrænsen, der tæller med. Hvordan det ser ud i andre situationer er jeg ikke bekendt med.
Bedste hilsner
Frederik