Sådan kommer du nemt igang med investering

Mange unge kunne godt tænke sig at komme igang med at investere, men mange er i tvivl om, hvordan man gør. Derfor vil jeg i denne artikel fortælle, hvordan man kommer hurtigt og nemt igang med at investere. Her vil jeg vise den metode, jeg selv bruger, som ikke nødvendigvis kræver ret meget tid eller evne.

Nem investering for unge

Hvordan kommer jeg igang?

Først og fremmest er det vigtigt, at du gør nogle ting klart for dig selv. Du skal vide, hvor lang tid du kan undvære pengene, og hvor stor din risikovillighed er. Disse 2 ting hænger som oftest sammen. Derudover skal du også lige vende  dit kommende liv for dig, da det ikke er smart at smide alle dine penge i investeringer, hvis du står og skal bruge dem om 2 måneder til et indskud.

Guiden er primært målrettet dig, der har ekstra kroner til rådighed hver måned, og derfor har mulighed for løbende at kunne spare op (investere). Dog er det slet ikke udelukket, hvis du har opsparet beløb, som du tænker, at du skal investere.

Når du tænker på din tidshorisont er det vigtigt, fordi det kommer til at påvirke din risiko. Hvis du ved, at du skal bruge de her penge om 1 år, så hjælper det ikke noget, at de har mistet 50 % af deres værdi. Har du planer om at blive økonomisk uafhængig, så har du en lang tidshorisont, og derfor kan du også sætte din risiko efter dette. Her snakker vi 15-20 år ude i fremtiden (måske).

Hvad skal jeg investere i?

Når du nu har fundet ud af, hvordan din tidshorisont og risiko ser ud, så gør det tingene lidt nemmere. Da eventuelle tab gerne skulle kunne nå og vindes igen hænger disse 2 ting oftest sammen.

1 år og lav risiko

Har du nogle penge, hvor du tænker, at du skal bruge dem om 1 år, og du derfor ikke vil risikere for meget, så vil jeg smide dem på en højrente-konti. Hvordan du finder den højeste rente kan du læse mere om her. På den måde er dine penge sikre samtidig med, at du kan komme hurtigt i nærheden af dem. Hvis du er studerende, kan du altså være heldig at få op til 5 % på din indlånskonti, hvilket betyder, at der ikke er ret meget andet, der kan betale sig.

3 år og mellem risiko

I denne situation vil jeg stadig anbefale, at man kigger mod indlånsrenterne. Skal de f.eks. bruges til udbetaling på et hus, så er det rimelig vigtigt, at de stadig står på kontoen om 3 år. Derfor vil min tanke være at smide dem på en konto med høj rente, specielt hvis du har mulighed for en eventuelt studiekonto, hvis du er studerende. Du kunne dog eventuelt også kigge lidt efter obligationer eller crowdlending (høj risiko), men det afhænger af, hvordan din risikovillighed er.

5 år og mellem-høj risiko

Her ville jeg begynde at kigge mod investeringsforeninger. Her vil jeg anbefale dig at benytte dig af Nordnets månedsopsparing (anmeldelse følger). Igennem investeringsforeninger har du mulighed for at sprede dit beløb udover mange flere aktier, end du selv ville have mulighed for. Du kan desuden vælge mellem flere forskellige risikofaktorer, alt afhængig af, hvordan din risikovillighed er.

Månedsopsparing fungerer på den måde, at den hver d. 5 i måneden investerer det beløb, du har bedt den om. Dette gør den kurtagefrit, og den sigter efter den fordeling som du selv giver den. Det betyder altså, at du uanset om du køber for 250 kr eller 25.000 kr, så koster det det samme. Du har desuden mulighed for løbende at overføre det du har i overskud på kontoen, så det altså ikke nødvendigvis behøver at være det samme beløb hver måned.

10 år og mellem-høj risiko

Når vi kigger 10 år frem, så kan det være svært at spå. Du har dog tid til at dine investeringer kan arbejde for dig, da du ikke står og skal bruge dem indenfor et præcist tidsrum. Det gør, at du har mulighed for at vente på økonomisk vækst, hvis dine investeringer er i en dårlig periode. Du har altså et bredere tidsrum at arbejde ud fra, da du ikke nødvendigvis skal bruge dem om præcist 1 år.

Når vi snakker om en så lang tidshorisont, så vil jeg anbefale at investere det meste i investeringsforeninger. Her vil jeg også benytte mig af Nordnets månedsopsparing, så man løbende køber ind hver måned. Så har du løbende opsparing, som gerne skulle arbejde for dig løbende.

Derudover så vil også anbefale at kigge efter crowdlending. Crowdlending kan du læse mere om her. Det er forholdsvist nyt koncept og høj risiko, men du har også mulighed for at skabe væsentlig større afkast end det typisk gennemsnitlige afkast på aktier.

Har du et større beløb, som du påtænker at sætte i investeringer de næste mange år, så vil jeg stadig anbefale dig at benytte dig af Nordnets månedsopsparing. Her ville jeg eventuelt sprede beløbet ud på 12-24 måneder. På den måde er du sikker på, at du ikke køber for dyrt, da du jo løbende køber ind hver måned. Du vil altså købe dine værdipapirer til en gennemsnitspris, hvilket sikrer dig et mere stabilt afkast end hvis du investerede hele beløbet på en gang.

Du kan dog også vælge at kigge efter enkelt aktier, men det kræver mere research end dette koncept.

Hvad gør jeg selv?

Personligt, så sigter jeg selv efter den lange tidshorisont. Jeg investerer primært i Nordnets Månedsopsparing (SPIGLAMRIK og Sparinvest C25), enkelte udbytte-betalende aktier og crowdlending. Jeg sigter efter økonomisk uafhængighed, og derfor er det alle med lange tidshorisonter. Samtidig er det meste udbyttebetalende, som løbende geninvesteret.

Hvor meget jeg smider i det forskellige afhænger af, hvor meget, jeg har til rådighed. Dog overfører jeg typisk minimum 3.000 kr til Nordnet hver måned til månedsopsparing. Det gør jeg fordi aktier og investeringsforeninger er et kendt koncept, hvorimod crowdlending er mere højrisiko. Derudover vil jeg på sigt gerne udnytte Superlån til en eventuelt gearing med huskøb eller aktier, hvorfor det giver mest mening at få forøget min investering hos dem.

Jeg håber, du kunne bruge denne artikel til noget. Synes du, der mangler noget, eller mangler du et godt råd, så skal du være velkommen til at smide en kommentar herunder.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

3 thoughts on “Sådan kommer du nemt igang med investering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *