Det går fremad i lejligheden, og jeg har samtidig lavet min første indbetaling på mine to lån på lejligheden. Nu begynder reelle liv som boligejer.
Mine aktier falder en smule i denne måned, men det overordnede resultat er næsten uændret. Jeg har trukket lidt midler ud fra Mintos, hvilket gør, at porteføljen tager et lille dyk i dennne måned.
Læs hele min opdatering, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker på investeringsfronten, og hvordan det skrider fremad med renoveringen af min lejlighed.
Opdatering: Februar 2023
Totalværdi
617.702 kr.
-2.655 kr.
Afkast
-0,4 %
-2.655 kr.
Delmål #1
907.143 kr.
68 %
Delmål #1
Porteføljens udvikling
I januar 2023 satte jeg et mål for 2023 på 680.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 5.000 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.
Målsætningen er justeret en del ned i forhold til 2022, da jeg prioriterer mine midler til renoveringen af min lejlighed. Jeg håber, at der bliver plads til investering senere på året, men det vil tiden vise.
Aktivfordeling
Udviklingen de sidste 5 måneder
februar 2023 | januar 2023 | december 2022 | november 2022 | oktober 2022 | |
---|---|---|---|---|---|
Kontanter | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 30.000 kr. | 122.000 kr. | 10.000 kr. |
Bolig | 131.168 kr. | 124.952 kr. | 124.952 kr. | N/A | N/A |
Nordnet | 165.708 kr. | 167.584 kr. | 162.761 kr. | 169.417 kr. | 169.984 kr. |
Aktiesparekonto | 129.698 kr. | 131.491 kr. | 128.838 kr. | 134.376 kr. | 134.360 kr. |
Saxo Bank | 171.656 kr. | 173.120 kr. | 162.374 kr. | 226.648 kr. | 301.730 kr. |
Mintos | 7.331 kr. | 11.092 kr. | 11.075 kr. | 11.029 kr. | 21.978 kr. |
Fast Invest | N/A | N/A | N/A | N/A | 10.478 kr. |
Kameo | 2.141 kr. | 2.118 kr. | 2.117 kr. | 2.117 kr. | 2.110 kr. |
Ethereum | N/A | N/A | N/A | N/A | 3.230 kr. |
Bitcoin | N/A | N/A | N/A | N/A | 4.549 kr. |
Solana | N/A | N/A | N/A | N/A | 783 kr. |
Cardano | N/A | N/A | N/A | N/A | 669 kr. |
Samlet | 617.702 kr. | 620.357 kr. | 621.827 kr. | 665.587 kr. | 650.640 kr. |
Afkast de sidste 5 måneder
februar 2023 | januar 2023 | december 2022 | november 2022 | oktober 2022 | |
---|---|---|---|---|---|
Aktier | -1,1 % | 4,0% | -4,2 % | 2,3 % | 8,6 % |
Alt. investeringer | -1,6 % | 0,1% | 0,3 % | -30,3 % | 1,8 % |
Samlet | -0,4 % | 2,9% | -3,2 % | 0,0 % | 6,4 % |
Indbetalinger
Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andet. Pt. gemmer jeg mine midler til den igangværende renovering af min lejlighed, som ikke fremgår af opgørelsen. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.
I februar 2023 er der endnu engang indbetalt 0 kr. til porteføljen.
Det er ikke specielt motiverende at kigge på indbetalingerne for tiden, men det viser heldigvis ikke det reelle billede. Jeg sparer løbende penge sammen, som jeg bruger på renoveringen, men det fremgår ikke af opgørelsen.
Da jeg løbende bruger af pengene i forbindelse med renoveringen, så giver det blot et øjebliksbillede, og det giver derfor ikke mening for mig at opgøre min opsparing hver måned.
Tilføjede midler de sidste 12 måneder
Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.
- Nordens største børsmægler
- Nordnets Månedsopsparing
- Invester i aktier, fonde og ETF'er
Aktier
Størstedelen af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at ramme en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.
Landefordeling
Valutafordeling
Afkast
I denne måned tager aktierne et lille dyk på samlet -1,1 procent for februar 2023. Det er et begrænset udsving, når jeg sammenligner med de sidste 4 måneder, hvor udsvingene har været en del større.
Da jeg ønsker at matche verdensindekset MSCI ACWI, så giver det også mening at kigge på udviklingen her. I samme periode ser MSCI ACWI et fald på 3,3 procent. I samme periode stiger dollarkursen dog en del, hvilket påvirker min portefølje positivt med 1,3 procent.
Relevante artikler: Aktier for begyndere
Hvor jeg i sidste måned underperformede indekset med -5,3 procentpoint, så overperformer jeg i denne måned med 0,9 procentpoint.
Det vidner også om, at min portefølje i høj grad ikke matcher verdensindekset tilstrækkeligt. Det er noget, som jeg arbejder på, men det er svært, når der ikke bliver tilføjet midler til porteføljen i øjeblikket. Jeg har dog nogle tiltag, som jeg ønsker at implementere for at øge min spredning, men det kan du læse mere om længere nede.
Mine aktiebeholdninger
Selskab | Ticker | Sektor | Land | Købspris | 1 md. | Værdi | Vægt |
---|---|---|---|---|---|---|---|
3M | MMM | Industri | USA | kr 5.636 | -6,32% | kr 3.864 | 0,83% |
AbbVie | ABBV | Sundhedspleje | USA | kr 12.865 | 6,40% | kr 22.778 | 4,86% |
Altria Group | MO | Konsumentvarer | USA | kr 5.542 | -1,09% | kr 7.166 | 1,53% |
Apple Inc | AAPL | IT | USA | kr 11.237 | -3,02% | kr 12.623 | 2,70% |
ASML Holding | AMS:ASML | IT | Holland | kr 8.006 | -7,85% | kr 8.771 | 1,87% |
ASSA Abloy AB | ASSA-B | Industri | Sverige | kr 8.395 | -3,79% | kr 8.821 | 1,88% |
AT&T | T | Kommunikation | USA | kr 4.949 | -5,55% | kr 3.156 | 0,67% |
Caterpillar Inc | CAT | Industri | USA | kr 10.618 | 1,25% | kr 14.089 | 3,01% |
Coca-Cola Co | KO | Konsumentvarer | USA | kr 4.241 | -0,65% | kr 5.425 | 1,16% |
Consol Edison | ED | Forsyning | USA | kr 5.745 | -3,54% | kr 6.922 | 1,48% |
Danske Bank | DANSKE | Finans | Danmark | kr 4.936 | 18,36% | kr 8.697 | 1,86% |
Dow Inc | DOW | Materialer | USA | kr 15.584 | -3,02% | kr 18.383 | 3,93% |
EPR Properties | EPR | Ejendomme | USA | kr 4.973 | -4,15% | kr 8.618 | 1,84% |
Exxon Mobil Corporation | XOM | Energi | USA | kr 5.300 | -0,22% | kr 13.327 | 2,85% |
IBM Common Stock | IBM | IT | USA | kr 14.229 | -5,66% | kr 13.605 | 2,91% |
Intel Corp | INTC | IT | USA | kr 7.131 | -13,46% | kr 3.869 | 0,83% |
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETF | IS3N | Indeksfond | kr 17.206 | -2,10% | kr 16.207 | 3,46% | |
Johnson & Johnson | JNJ | Sundhedspleje | USA | kr 16.191 | -6,99% | kr 15.048 | 3,21% |
JP Morgan | ETR:CMC | Finans | USA | kr 10.940 | 2,56% | kr 12.924 | 2,76% |
Leggett Platt | LEG | Forbrugsgoder | USA | kr 6.784 | -7,17% | kr 6.794 | 1,45% |
Linde plc | ETR:LIN | Materialer | Irland | kr 8.094 | 10,77% | kr 9.982 | 2,13% |
LVMH | EPA:MC | Forbrugsgoder | Frankrig | kr 8.974 | -1,80% | kr 12.123 | 2,59% |
McDonalds | MCD | Forbrugsgoder | USA | kr 6.465 | 0,95% | kr 9.363 | 2,00% |
Microsoft | MSFT | IT | USA | kr 12.349 | -1,49% | kr 14.294 | 3,05% |
Nokian Tyres | TYRES | Forbrugsgoder | Finland | kr 13.456 | -27,81% | kr 4.231 | 0,90% |
Nordea | NDA-DK | Finans | Sverige | kr 12.512 | 8,57% | kr 18.809 | 4,02% |
Pepsi Co | PEP | Konsumentvarer | USA | kr 5.755 | 1,71% | kr 7.246 | 1,55% |
Sampo | SAMPO | Finans | Finland | kr 4.864 | -7,28% | kr 6.042 | 1,29% |
Samsung | LON:BC94 | IT | Sydkorea | kr 11.363 | -8,38% | kr 8.249 | 1,76% |
SAP SE | ETR:SAP | IT | Tyskland | kr 9.034 | -2,44% | kr 11.413 | 2,44% |
Shell plc | LON:SHEL | Energi | Storbritannien | kr 9.730 | 6,77% | kr 10.406 | 2,22% |
Siemens AG | ETR:SIE | Industri | Tyskland | kr 10.027 | 1,31% | kr 12.028 | 2,57% |
Sparindex Emerging Markets | SPIEMIKL | Indeksfond | kr 33.718 | N/A | kr 29.424 | 6,28% | |
Sparindex Globale | SPVIGAKL | Indeksfond | kr 17.984 | N/A | kr 17.267 | 3,69% | |
Sparindex Globale Min. Risk | SPIGLAMRIKL | Indeksfond | kr 17.732 | N/A | kr 17.603 | 3,76% | |
Taiwan Semiconductor | NYSE:TSM | IT | Taiwan | kr 8.491 | -6,62% | kr 6.205 | 1,33% |
Texas Instruments | TXN | IT | USA | kr 4.782 | -4,73% | kr 6.096 | 1,30% |
TotalEnergies SE | EPA:TTE | Energi | Frankrig | kr 8.451 | 4,13% | kr 10.481 | 2,24% |
Toyota | TM | Forbrugsgoder | Japan | kr 9.898 | -3,53% | kr 7.840 | 1,67% |
Tryg | TRYG | Finans | Danmark | kr 4.844 | -0,96% | kr 5.123 | 1,09% |
Unilever | UNA | Konsumentvarer | Storbritannien | kr 11.999 | 0,77% | kr 11.513 | 2,46% |
Verizon | VZ | Kommunikation | USA | kr 17.522 | -7,78% | kr 12.093 | 2,58% |
Visa | V | Finans | USA | kr 9.213 | -3,88% | kr 9.317 | 1,99% |
Værdierne er opdateret d. 3. marts 2023. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 43 forskellige værdipapirer.
Tabere i denne måned
Trods et mildt fald i denne måned, så er der alligevel store udsving, når jeg kigger på de enkelte aktier.
Helt i bunden finder vi Nokian Tyres, der oplever et fald på 28 procent. Heldigvis kommer den næste på listen i form af Intel et stykke nede med med et fald på 13 procent.
Vindere i denne måned
Der er dog heldigvis også aktier, der trækker i den anden retning, omend det ikke er helt i samme grad.
Højdespringeren er Danske Bank, der stiger med 20 procent. Også her skal vi et stykke ned på listen før de næste kommer, hvor vi finder Shell og Linde med stigninger på 10 procent.
Handler
I denne måned er der hverken foretaget nogle indkøb eller frasalg. Jeg håber, at jeg nu har trukket de midler ud, som jeg har behov for til at finansiere renoveringen af min lejlighed.
Skulle det blive nødvendigt at realisere yderligere, så har jeg heldigvis det meste af min allokeret i aktier, der hurtigt kan trækkes ud.
OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.
Fordeling iht. MSCI ACWI
Da der ikke bliver tilføjet midler til porteføljen i øjeblikket, så kan jeg desværre ikke påvirke porteføljen specielt meget. Her er udviklingen på aktiemarkedet afgørende for, om porteføljen udvikler sig i den rigtige eller forkerte retning.
Fra januar 2023 til februar 2023 er standardafvigelsen i forhold til MSCI ACWI steget fra 27,5 procent til 27,9 procent.
Sektorfordeling
I forhold til sidste måned, så er der ikke sket de store rokeringer. Der er sektorer, der er steget og faldet, men overordnet set er det samme billede.
I løbet af marts 2023 ønsker jeg at lave mindre rebalancering. Blandt andet overvejer jeg at reducere mine andele i energi og materiale-sektoren, så disse ikke er eksponeret i så høj grad som nu.
Midlerne har jeg tænkt mig at flytte til et par indeksfonde, så jeg spreder mine midler yderligere. Min portefølje har nået et en størrelse, at når der blot er tale om mindre justeringer, så rykker det ikke nok, hvis der er tale om enkelte aktier.
Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.
Udbytter
I februar 2023 har jeg modtaget udbytte fra 12 forskellige selskaber. Sammenligner jeg med februar 2022, hvor jeg modtog udbytte fra 13 forskellige selskaber, så er det et fald på et enkelt selskab.
Siden sidste år er Cogeco, Enterprise Products Partners, PRO Real Estate og Sage Group solgt fra, mens ASML, Siemens og Sparindex Globale er kommet til.
Det glidende gennemsnit for 12 måneders udbytte ser et større fald på -44 DKK om måneden. Årsagen kan tilskrives det større frasalg, der er foretaget for et par måneder siden.
De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 14.838 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.237 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 8,24 timer mindre om måneden.
Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytte procent efter skat på 3,16 procent set over de sidste 12 måneder. Det er en faldende tendens, hvilket skyldes selvsamme frasalg.
I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.
- Abbvie: 190 DKK
- Apple Inc: 16 DKK
- ASML Holding: 17 DKK
- AT&T: 39 DKK
- Caterpillar: 57 DKK
- EPR Properties: 49 DKK
- Siemens AG: 256 DKK
- Sparindex Emerging Markets: 346 DKK
- Sparindex Globale Aktier: 302 DKK
- Sparindex Globale Aktier Min. Risk: 903 DKK
- Texas Instruments: 37 DKK
- Verizon: 169 DKK
Samlet: 2.381 DKK
De sidste måneders udbytte ser således ud:
Udbytte de sidste 12 måneder
Udbyttet er efter skat.
Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit. Den stigende tendens skulle gerne fortsætte fremadrettet, som jeg køber yderligere aktier.
Bolig
I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden får en totalrenovering, mens jeg dog af økonomiske hensyn er bosiddende i lejligheden.
Endnu en måned er gået med renovering af lejligheden, og det går stille og roligt fremad. Tingene tager desværre længere tid end planlagt, og så har jeg også haft andre ting at se til. Jeg har taget et aktivt valg om, at jeg har også har plads til andre prioriteter under renoveringen, så det er helt fint.
I februar 2023 er der sket følgende ting
- Mit loft i køkkenet er revet ned
- Alle igangværende rum er stort set klar til elektriker
- Opbygningen til det nye lydloft er monteret
- 90 procent tapet er skrabet af
- Køkken er mere eller mindre på plads – her mangler jeg blot afklaring fra ejerforeningen
Du bemærker måske, at jeg har skrevet lydloft, hvilket er meget bevidst. I alle rum undtaget mit eget udfører jeg et fritspændende underloft for at forbedre lydforholdene markant. I min stue er spændet for langt, og her bliver det et lydbøjleloft.
Det er en gammel ejendom, så lydforholdene er meget dårlige. Det har en ekstra omkostning, men min vurdering er, at forbedringen overstiger omkostningerne. Det kan godt være, at det ikke er en investering, som der holder 1-til-1 ved et fremtidigt salg, men jeg vægter også mit personlige velvære, mens jeg bor i lejligheden
Jeg ville gerne have været fuldstændig klar til elektrikeren i denne måned, men det har jeg desværre ikke nået. Min målsætning for marts 2023 er, at jeg gerne skulle påbegynde opsætning af gipslofter, og at jeg forhåbentlig kan være færdig med det. Det vil dog kræve en ekstra indsats fra min side.
Alternative investeringer
En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.
Crowdlending
Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.
I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.
februar 2023 | januar 2023 | december 2022 | november 2022 | oktober 2022 | |
---|---|---|---|---|---|
Mintos | -2,1 % | 0,2 % | 0,4 % | 0,0 % | 0,6 % |
Kameo | 1,1 % | 0,0 % | 0,0 % | 0,3 % | 0,5 % |
Samlet | -1,6 % | 0,1 % | 0,3 % | -30,3 % | 0,4 % |
Mintos
Afkastet på Mintos er iøjefaldende grundet et markant negativt afkast. Det er der dog en rigtig god grund til. Jeg har fået solgt en del lån, som jeg havde til salg, hvor der var en smule rabat på.
Pengene er trukket ud, da jeg ønsker så likvide investeringer som muligt, og det hænger ikke sammen med Mintos. Selvom størstedelen af midlerne kom ret hurtigt ud, så ville jeg gerne kunne arbejde med hele beløbet, og det er ikke muligt.
Kameo
Der er kommet en tilbagebetaling på en af projekterne, og det gør, at afkastet på Kameo tager et fint skridt op. Det har dog også været tiltrængt efter et par måneder med intet afkast.
Kryptovaluta
Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud.
Nyt på bloggen
Der er endnu engang desværre ikke blevet udgivet nogle nye artikler på bloggen. Jeg prioriterer i øjeblikket renoveringen, indtil jeg er på plads.
Jeg ville gerne prioritere mere tid til bloggen, men jeg har desværre andre prioriteter i mit liv pt. Af den årsag er der ikke blevet udgivet nye indlæg i denne måned. Jeg håber på, at jeg kan begynde at udgive nye indlæg til sommer.
Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.
Personlig udvikling
Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.
Bøger
Læsning er en af mine faste daglige vaner. Jeg gad godt finde tid til at læse mere end jeg gør nu, men jeg har fundet et niveau på omtrent 20 minutters daglig læsning, som det er lykkedes mig at implementere fast i min dagligdag.
I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.
Jeg kæmper meget med at implementere min vane med at læse bøger igen, men jeg har desværre ikke formået det. Min tilgang er pt., at jeg forsøger at få læst bare en enkelt side hver dag, så jeg kommer i gang i det. Det har dog vist sig at være en større udfordring for mig.
Af den årsag har jeg ikke færdiggjort nogle bøger i denne måned.
Afrunding
Der er sket mange ting i denne måned, og jeg har haft super travlt. Jeg lærer enormt meget af min igangværende renovering, men det tager også rigtig meget energi. Jeg får dog stille og roligt krydset opgaver af, hvorfor jeg gerne skulle få noget mere luft i marts 2023.
På investeringsfronten planlægger jeg en mindre rokering i næste måned, så min portefølje bliver mere afbalanceret. Det betyder ikke, at der bliver tilføjet midler til porteføljen, men at jeg foretager mig en rebalancering.
Jeg er mildt sagt imponeret over dine opstillinger – sikken en kunne og sikken en disciplin. Dine opstillinger er interessante at følge
Alt med hus og have tager længere tid end man på forhånd tror. Så lad dig ikke slå ud af, at ikke alt er færdigt på et par måneder.
Når du selv gør arbejdet sparer du den største omkostning: Arbejdslønnen. Din belønning får du når du sælger. Og set i forhold til dine udgifter til materialer bliver gevinsten mere end 1:1 fordi du bor i et område hvor man kan tjene på boligen
Saxo-bank har åbnet for udlån af aktier og ETFer. Jeg forstår det faktisk ikke helt – kan du opridser fordele og ulemper i et blogindlæg, og hvad gør du selv?
Hej Jesper
Indtil videre er det ikke noget, som jeg gør brug af. Jeg forstår ikke konceptet 100 procent, men det er noget, som jeg tænker at kigge ind i på et tidspunkt.
Bedste hilsner
Frederik
Hvordan går det med din virksomhed? Er det bevidst du aldrig har indtægt med (er bare lidt nysgerrig :D) ? Helt fint hvis du ikke vil vise det.
Hej Peter
Ja, det er ganske vist. Pt. er der heller ikke ret meget aktivitet, så det giver ikke den store mening. Det kan være, at det bliver relevant i fremtiden.
Bedste hilsner
Frederik