Hvorfor er en nødopsparing så vigtig?

Mange mennesker er ikke klar over, hvad en nødopsparing er, og hvorfor det er så vigtigt at have en. I denne artikel vil jeg komme ind på, hvad forskellen på en nødopsparing og en almindelig opsparing er, og hvad en nødopsparing skal bruges til. Derudover vil jeg også fortælle dig, hvordan du finder ud af, hvor stor din nødopsparing bør være.

Jeg har en almindelig opsparing. Er det nok?

Hvis du har en almindelig opsparing i forvejen, så er du nået langt. Dog vil det typisk ikke kategoriseres som en nødopsparing. Typisk vil en almindelig opsparing være til en ny bil, en ferie, et hus eller lignende. Altså du sparer op til et forbrug på et senere tidspunkt. Det er i sig selv OK, da det er bedre end, at du bruger dem på en bytur.

Men hvad hvis uheldet er ude, og du står og skal bruge 5.000 kroner med det samme, fordi din vaskemaskine er stået af? Det ville da være super ærgerligt, hvis du skulle hen og tage et forbrugslån eller lignende, fordi du ikke lige har 5.000 kroner stående på kontoen, fordi du er kommet til at bruge dem et andet sted. Selvfølgelig har du muligheden for at tage fra en rejseopsparing, bilopsparing eller lignende, hvis du har sådan nogle, men det er heller ikke 100 % optimalt.

Det er her en nødopsparing kommer ind i billedet. En nødopsparing er en opsparing, du kan tage fra i nødstilfælde – det siger lidt sig selv. Her gemmer du penge til, hvis f.eks. vaskemaskinen går i stykker, der kommer en uventet dyr regning af mekanikeren eller hvad der nu ellers kan ske uventet i dit liv. Har du en nødopsparing slipper du for at skulle ud og låne penge udefra – eller om ikke andet så bare fra de andre opsparinger. Her risikerer du jo, at det så går ud over sommerferien, som måske allerede er planlagt? Det er selvfølgelig, hvad det er, men skal du hen og tage et forbrugslån, så er det ikke optimalt, da renterne er høje på disse lån. Derfor er en nødopsparing så vigtig, så du specielt slipper for at skulle betale høje renter for et helt almindeligt forbrugslån, som du – måske – kunne have undgået.

Størrelsen på din nødopsparing

Størrelsen på din nødopsparing er selvfølgelig individuelt afhængig af dine behov. Har du en bil, der er dyr at reparere, så skal der gerne stå lidt mere end en, der ikke har nogen bil. Du bliver altså nødt til at kigge på, hvilke udgifter, der er mulighed du kan få uventet. Er du studerende, der bor i lejlighed, bruger vaskekælder og cykler i skole, så er din største frygt sandsynligvis din computer. Her vil nødopsparing altså ikke være lige så stor, som en 40-årig med Volvo, villa og vovse, da der bare kan gå mere galt i sådan en familie.

Du bliver altså nødt til at vurdere, hvad din største uventede udgift kan være, og så vurdere ud fra det. Har du et kreditkort med 30 dages gratis kredit, vil dit behov sandsynligvis ikke være så stort, da du så vil nå at få udbetalt løn/SU i mellemtiden. Det er dog en vurderingssag for hver enkelt, hvor stor din nødopsparing skal være.

Er du studerende? 

Er du studerende vil jeg anbefale, at du undersøger, hvad du kan få af studiekonti rundt omkring. Typisk får du et gratis Visa/Mastercard og en konto med en højere rente på. Derved sikrer du dig, at du også får lidt renter af dit indestående. Her har jeg personligt selv en konto hos Spar Nord, hvor jeg får 3 % af de første 20.000 kroner, jeg har stående. Derfor er det naturligt for mig, at jeg min nødopsparing er 20.000, selvom mit behov nok ikke er så stort, men da det er et sikkert afkast, så har jeg det helt ok med det høje beløb.

Lån og Spar tilbyder også noget lignende – dog til 5 % rente. Dette gælder også op til de første 20.000. Det kræver dog, at du er medlem af en af de foreninger, som de samarbejder med. Til folk, der ikke er studerende, tilbyder de en lønkonto, hvor du også for 5 %, men denne gælder dog op til 50.000 (!).

Hvordan kommer jeg i gang?

Mit bedste råd er at begynde at kigge på, hvor du har penge til overs. Hvis det ikke står helt skidt til for dig, så vil du have lidt penge tilbage resten af måneden. Smid dem i en nødsopsparing. Det gør du de næste måneder, indtil du har fyldt din nødopsparing op. Sparer du i forvejen op til andet, så sæt dem på pause de næste par måneder, så du kan fokusere på din nødopsparing.

Har du ikke penge til rådighed til sidst på måneden, så ser situationen lidt sværere ud. Her er mit råd dog, at du starter med at sætte f.eks. 200 kroner af i starten af måneden. Når måneden er færdig, skulle du gerne have klaret dig uden de 200 kroner. Måneden efter prøver du at øge dette til 300 kroner, og sådan fortsætter du, indtil du ikke kan sætte mere af. Nu skulle du gerne have skåret en del i dine udgifter. Når du har gjort dette, så lever du ikke fra lønseddel til lønseddel mere. Du er nu begyndt stille og rolig at opbygge en stabil økonomi, hvor du kan klare dig, selvom din næste månedsløn måske ikke er helt lige så stor som den plejer. Hvorfor? Fordi nu har du en nødsopsparing, som du har sat af KUN til uventede udgifter.

Nu har jeg nået mit mål for nødopsparing? Kan jeg så bare bruge penge som før nu?

Her er svaret nej. Når du har fyldt din nødsopsparing op, så kan du begynde at spare op til andre ting. Planlagt forbrug vil altid være bedre end spontan forbrug, da det er nærmere at rette til. Først nu kan du begynde at spare op til en ny bil, rejser, et hus eller hvad du nu har i tankerne. Der er dog også en sidste mulighed.

Når du nu har lært at leve for mindre en din indkomst, så har du mulighed for at begynde at investere dine penge – og dermed skabe flere penge. På sigt kan du muligvis blive økonomisk uafhængig? Derfor er det vigtigt du ikke stopper med at spare op. Sparer du penge op, så har du nemlig mulighed for at investere. Dette vil jeg komme nærmere ind på i fremtidige artikler.

Jeg håber som altid, at du har fået noget ud af denne artikel. Har du spørgsmål eller lignende, så skal du være velkommen til at smide en kommentar herunder.

Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra BlackFridayDanmark.dk