Sådan bør du prioritere din indkomst (og sådan gør jeg)

Først og fremmest, så er jeg ked af, at der ikke har været mere aktivt på bloggen. På det seneste har arbejde, skole og andre projekter taget en del mere tid, end jeg havde regnet med. Jeg har dog fundet lidt tid til dette blog-indlæg.

Jeg finder dog stadig tid til mine løbende opdatering af min portefølje.

I dette indlæg vil jeg komme ind på, hvordan du bør prioritere din indkomst. Her tænker jeg på øjeblikket, hvor månedslønnen eller SU’en går ind, og hvad der så skal ske herfra. Jeg vil komme med mine bedste råd til, hvordan du gør det mest effektivt. Dette er samtidig den metode, jeg selv benytter mig af.

Din indkomst

Jeg er klar over, at der er mange aspekter af det her. I dette indlæg vil jeg fokusere på, hvordan du gør med din nuværende indkomst. Der er mange muligheder for at henholdsvis hæve din indtægt eller sænke dine udgifter, men først skal dine prioriteter være i orden.

Husleje

Husleje er det første, der kommer på listen. Som ung er man typisk ikke blevet husejer, så derfor er husleje 1. prioritet. Havde man været husejer havde det været en anden sag, men det er ikke noget, jeg vil komme ind på her.

Betaler du ikke husleje, så går det ret hurtigt med at komme ud. Derfor er det vigtigt, at denne er betalt hver måned.

For at minimere dette, så kan man kigge sig omkring efter en billigere bolig. Det er den hurtigste vej til flere penge mellem hænderne, da det typisk er en post, der sluger rigtig meget af indkomsten. Det er dog ikke altid lige til at finde en ny bolig, men det er noget, man bør overveje at kigge efter, såfremt man bor dyrt.

Andre faste udgifter

Her bliver emnet lidt sværere at definere. Faste udgifter kan være mange ting, men primært tænker jeg på forsikringer, telefonregning, buskort, udgifter til bil, fritidsaktiviteter og lignende. Det er en af de ting, der bør komme efter på listen, da fleste ting er nødvendige.

Dog er der flere ting på listen ovenover, som man muligvis godt kan undvære. Bor man i byen, så er det ikke sikkert, at det er nødvendigt med en bil. Eventuelt kan man kigge sig efter en billigere forsikring til bilen, tage cyklen noget mere eller køre mere økonomisk. Der er mange muligheder for at reducere omkostningerne.

Har du en bil, der er dyr i vægtafgift og forsikring, og du ikke kan undvære den, så bør du kigge dig efter en mindre bil, hvis dit behov ikke er for stort. I visse tilfælde kan det være nødvendigt med en stor bil, men gør det klart for dig selv, om du virkelig har det behov.

Forsikringer er også en af de poster, hvor man typisk kan hente noget luft i budgettet. Tit og ofte kræver det bare en opkald, hvor du efterspørger en billigere pris. Alternativt kan du benytte dig af nogle af de mange forskellige tjenester på området til at sammenligne priser.

Fritidsaktiviteter er som udgangspunkt ikke noget, at jeg vil røre ved. Er det dog et fitness-abonnement, du alligevel ikke bruger, så få det nu afmeldt. Finder du motivationen, så kan du begynde at løbe eller lave kropsøvelser derhjemme, så du finder ud af, om det virkelig er noget, du vil bruge.

Telefonregning er også værd at kigge lidt efter. I dagens Danmark er det dog nødvendigt med en telefon, men kig efter de billigere abonnementer. Har du brug for fri data eller kan du godt nøjes med mindre? Der kan være penge at hente her også.

Opsummering

Som udgangspunkt skal man sigte efter at minimere sine omkostninger så meget som muligt. Det er dog ikke altid muligt, og der er visse ting, som vi har brug for. Disse ting skal vi fokusere på at minimere, så vi kun får det, vi har behov for, til den billigste pris.

Opsparing

NEJ, det er ikke en fejl at opsparing kommer allerede nu. Den normale tilgang er, at man sætter de penge af, man har tilbage hver måned. Det er jeg ikke fan af. Du kan læse mere om, hvordan jeg lærte at spare op her.

I stedet, så er min holdning, at man bør sætte penge af i starten af måneden. Først og fremmest handler det om, at du skal have en nødopsparing. Det er det vigtigste tip, du nogensinde har fået. Den sikrer, at du altid har penge på kontoen, hvis noget skulle gå galt.

Det første du gør er, at du sætter så meget som overhovedet muligt over på din nødopsparing. Og her mener jeg virkelig, at du skal sætte så meget som overhovedet muligt over. Bruger du normalt 2500 kr om måneden på næste punkt (forbrug), så sæt 1500 kr af, og tving dig selv til at leve for dem. Jeg er godt klar over, at det ikke nødvendigvis kan lade sig gøre, men du kan jo altid overføre dem tilbage igen. Bare ikke gør det til en vane.

På den måde, så sikrer du, at du presser dig selv hver måned til at bruge så lidt som muligt. Ender du med at have brugt 2000 kr i alt (altså +500 kr fra opsparing), så har du stadig brugt 500 kr mindre, end du plejer at gøre. Så er du på rette vej!

Rent psykisk virker det bedre, at man kun har et lille beløb stående på kontoen i stedet for, at du har et større beløb stående. Og i og med, at det ikke er en lukket opsparing, så har du altid mulighed for at overføre penge tilbage, hvis der skulle opstå en nødsituation.

Forbrug – mad, husholdning, byture m.m

Efter du har sat dine penge af på din opsparing, så skal du selvfølgelig også have noget mad, noget til husholdingen og eventuelt lidt øl i weekenderne med vennerne.

Du vil dog opleve, at du allerede føler, at du ikke har disse penge til rådighed, selvom de jo egentlig bare er et par klik på din mobil-bank væk. Du vil derfor være mere tilbøjelig til at tænke lidt mere over dine “sidste” kroner på kontoen, og derved ikke forbruge nær så meget.

Der kan dog også være mange penge at hente ved at spare på sit forbrug. Især på madposten kan der være mange penge at hente, mens det at fjerne et par byture kan gøre dig til millionær. Køb stort (og smart) ind, så er du godt på vej. Drop take-away og lav store portioner til fryseren, der bare skal varmes i mikroovnen. På den måde kan du spare en masse penge, når du bare vil have noget hurtigt mad.

Samtidig er det en rigtig god idé at sørge for, at man har madpakke med hver dag. Her er min holdning, at jeg ser hellere, at folk bruger lidt ekstra på en god madpakke end, at man tilsidesætter sin “dårlige” madpakke for et måltid i kantinen. Det kan man hurtigt bruge flere hundrede-kroner på om måneden.

Investering/større opsparing

Når du har fået styr på dine faste udgifter, din nødopsparing og dit forbrug, så er du ved at være godt på vej. Det vil betyde, at du har et overskud på kontoen hver måned, som gerne skulle udgøre din nødopsparing.

Din nødopsparing når dog et punkt, hvor den bliver for stor. Selvom det lyder mærkeligt, så kan en opsparing altså blive for stor. benytter du dig af en studiekonto, så vil det typisk være der, hvor den høje rente stopper. Opsparing er godt – inflation er mindre godt.

For at undgå, at dine penge mister værdi, så kan du kigge efter at investere dem. Her kan du blandt andet læse dette indlæg omkring, hvordan du kommer i gang med investering. Det er ikke noget jeg vil komme nærmere ind på, da du kan se, hvordan jeg gør det ved at finde min portefølje ude til højre.

Står du dog i den situation, at du gerne vil spare op til et hus eller lignende, så har du også denne mulighed. Der vil tidshorisonten normalt være så kort, at det ikke kan betale sig at investere dem, da risikoen bliver for høj. Hvis du ved, at du kommer til at bruge penge på et hus i den nærmeste fremtid, så er det også helt klart en god idé. Er det længere ud i fremtiden, så ville jeg dog stadig kigge på at investere dem, men det er en ting, man skal gøre op med sig selv.

Jeg har personligt en del af min portefølje i aktiver, hvor jeg forholdsvis hurtigt (inden for 6 måneder) kan hive cirka 80 procent af mine aktiver ud. Det giver lidt mere fleksibilitet, men det er ikke et scenarie, jeg håber, jeg får brug for.

Opsummering

Jeg håber, at du kan bruge min metode til din egen økonomi. Jeg har personligt fået rigtig meget ud af denne metode. Det har hjulpet mig med at sætte mit forbrug ned, så jeg ikke brugte unødvendige penge. Det gør også en lidt mere bevidst omkring, hvor mange penge, man egentlig bruger. Det i sig selv kan være en stor øjenåbner.

Her til slut vil jeg også fremhæve vigtigheden af at minimere sine omkostninger. Der kan i nogle tilfælde være rigtig mange penge at hente, og det er altså indkomst, man får helt skattefrit. 500 kr om måneden er rigtig mange penge, hvis du kan gøre det bare at finde en billigere forsikring eller et andet telefonabonnement (mange bække små).

Har du en kommentar til indlægget, så skal du være velkommen til at smide den herunder. Jeg svarer gerne på spørgsmål, og jeg tager gerne imod ris & ros.

Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra HurtigUdbetaling.dk

Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
3 kommentarer til “Sådan bør du prioritere din indkomst (og sådan gør jeg)
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *