For fjerde måned i træk stiger porteføljen, og jeg kravler stille og roligt tættere på delmål #2. Et delmål, der viser sig at være tættere på, end jeg havde forventet. Der bliver endnu engang handlet en del, og porteføljens spredning har aldrig været bedre.
Badeværelsesrenoveringen er også ved at være i hus, og jeg deler lidt billeder fra processen, hvor en lille renovering har gjort en stor forskel.
Dyk ned i min opdatering nedenfor, hvor jeg deler indsigt i de seneste investeringer samt tanker herom, og hvor jeg giver en status på, hvordan renoveringen af min lejlighed skrider frem.
Du kan også se en videogennemgang af denne opdatering på min Youtube-kanal her.
Porteføljen i oktober 2025
Læs mere om mine økonomiske mål her
Porteføljens udvikling
Fra denne måned er der sat en målsætning for den månedlige tilvækst i overensstemmelse med mit nye økonomiske delmål. Det vil kræve en månedlig forøgelse på 15.000 kr. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.
Læs mere om mine økonomiske mål her.
Aktivfordeling
Udviklingen de sidste 5 måneder
| oktober 2025 | september 2025 | august 2025 | juli 2025 | juni 2025 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Kontanter | 95.000 kr. | 150.000 kr. | 190.000 kr. | 332.000 kr. | 10.000 kr. |
| Bolig | 439.790 kr. | 432.734 kr. | 437.027 kr. | 430.000 kr. | 828.247 kr. |
| Nordnet | 568.637 kr. | 505.729 kr. | 443.591 kr. | 294.568 kr. | 228.974 kr. |
| Aktiesparekonto | 174.621 kr. | 170.153 kr. | 164.623 kr. | 161.630 kr. | 161.477 kr. |
| Saxo Bank | 295.865 kr. | 269.278 kr. | 247.198 kr. | 235.795 kr. | 235.476 kr. |
| Mintos | 2.250 kr. | 2.249 kr. | 2.249 kr. | 2.248 kr. | 2.245 kr. |
| Kameo | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 1.043 kr. | 1.060 kr. |
| Bitcoin | 9.490 kr. | 10.194 kr. | 9.637 kr. | 2.405 kr. | 2.296 kr. |
| Samlet | 1.585.653 kr. | 1.540.337 kr. | 1.494.325 kr. | 1.459.689 kr. | 1.469.775 kr. |
Afkast de sidste 5 måneder
| oktober 2025 | september 2025 | august 2025 | juli 2025 | juni 2025 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Aktier | 3,4% | 5,2% | 3,4% | 0,2% | -0,4% |
| Alt. investeringer | -5,6% | 4,7% | -3,8% | 1,7% | -1,7% |
| Samlet | 2,3 % | 5,2 % | 2,3% | 0,2% | -0,4% |
Indbetalinger
Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som jeg investerer i aktier, investeringsforeninger eller andre aktiver. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.
Mål: Jeg vil gerne investere mindst 10.000 kr. hver måned.
Kontanter fra refinansieringen af min lejlighed bliver stadig flyttet rundt, hvorfor det er svært at se, at der indbetales penge til porteføljen for tiden.
I denne måned er der endnu engang sat 12.000 kr. af til investering.
Det lader til at være et niveau, som jeg kan fastholde fremadrettet.
Tilføjede midler de sidste 6 måneder
Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser det seks måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Aktier
En stor del af min portefølje er eksponeret mod aktier. Den består primært af solide udbytteaktier, hvor jeg forsøger at matche verdensindekset MSCI ACWI. Derudover inkluderer jeg udvalgte, større selskaber fra indekset for at opnå bredest mulig eksponering. Her supplerer jeg med indeksfonde for yderligere diversificering. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.
Afkast
Afkastet for oktober 2025 lander på 3,4 procent, hvilket giver den fjerde måned i træk med et positivt afkast for aktieporteføljen. Det kan bestemt også ses på porteføljen, som over de sidste 4 måneder er vækstet med 125.000 kr. i værdi.
Relevante artikler: Aktier for begyndere
For samme periode stiger MSCI ACWI med 1,4 procent. Mit afkast for perioden er dermed markant højere. En del af forskellen skyldes, at den amerikanske dollar er steget ret meget i perioden. Hvis jeg renser afkastet for udviklingen her, er forskellen reduceret til 1,5 procentpoint.
Det har svinget en del de sidste par måneder, om jeg har været over eller under udviklingen i verdensindekset. Gennemsnittet over de sidste 6 måneder matcher dog udviklingen i verdensindekset en-til-en.
Mine aktiebeholdninger
| Selskab | Ticker | Sektor | Land | Valuta | 1 md. | Værdi | Vægt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 3M | MMM | Industri | USA | USD | 5% | kr 5.373 | 0,57% |
| AbbVie | ABBV | Sundhedspleje | USA | USD | -4% | kr 23.570 | 2,49% |
| Alibaba Group Holding | ETR:AHLA | Forbrugsgoder | Kina | CNY | -7% | kr 6.586 | 0,70% |
| Alphabet A | GOOGL | Kommunikation | USA | USD | 15% | kr 25.439 | 2,69% |
| Amazon | AMZN | Forbrugsgoder | USA | USD | 0% | kr 5.755 | 0,61% |
| Apple Inc | AAPL | IT | USA | USD | 6% | kr 21.024 | 2,22% |
| ASML Holding | AMS:ASML | IT | Holland | EUR | 7% | kr 13.820 | 1,46% |
| ASSA Abloy AB | ASSA-B | Industri | Sverige | SEK | 10% | kr 12.520 | 1,32% |
| Berkshire Hathaway | BRK.B | Finans | USA | USD | -4% | kr 9.267 | 0,98% |
| Broadcom | AVGO | IT | USA | USD | 11% | kr 12.151 | 1,28% |
| Caterpillar Inc | CAT | Industri | USA | USD | 19% | kr 15.058 | 1,59% |
| Coca-Cola Co | KO | Konsumentvarer | USA | USD | 4% | kr 5.789 | 0,61% |
| Consol Edison | ED | Forsyning | USA | USD | 1% | kr 6.972 | 0,74% |
| Danske Bank | DANSKE | Finans | Danmark | DKK | 6% | kr 15.285 | 1,61% |
| Danske Invest Global Indeks | DKIGI | Indeksfond | DKK | N/A | kr 70.803 | 7,48% | |
| Dow Inc | DOW | Materialer | USA | USD | 0% | kr 3.841 | 0,41% |
| EPR Properties | EPR | Ejendomme | USA | USD | -16% | kr 4.742 | 0,50% |
| Exxon Mobil Corporation | XOM | Energi | USA | USD | 3% | kr 5.183 | 0,55% |
| IBM Common Stock | IBM | IT | USA | USD | 8% | kr 10.008 | 1,06% |
| iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETF | IS3N | Indeksfond | EUR | N/A | kr 62.919 | 6,64% | |
| iShares Core MSCI World UCITS ETF | EUNL | Indeksfond | EUR | N/A | kr 18.392 | 1,94% | |
| Johnson & Johnson | JNJ | Sundhedspleje | USA | USD | 2% | kr 17.086 | 1,80% |
| JP Morgan | ETR:CMC | Finans | USA | USD | 2% | kr 25.803 | 2,72% |
| Linde plc | FRA:LIN | Materialer | Irland | EUR | -6% | kr 5.466 | 0,58% |
| LVMH | EPA:MC | Forbrugsgoder | Frankrig | EUR | 12% | kr 9.076 | 0,96% |
| McDonalds | MCD | Forbrugsgoder | USA | USD | 1% | kr 9.762 | 1,03% |
| Microsoft | MSFT | IT | USA | USD | 2% | kr 27.152 | 2,87% |
| Nordea | NDA-DK | Finans | Sverige | DKK | 8% | kr 9.412 | 0,99% |
| Novo Nordisk | CPH:NOVO-B | Sundhedspleje | Danmark | DKK | -13% | kr 5.113 | 0,54% |
| Nvidia | NVDA | IT | USA | USD | 7% | kr 26.185 | 2,77% |
| Pepsi Co | PEP | Konsumentvarer | USA | USD | 4% | kr 5.715 | 0,60% |
| Sampo | SAMPO | Finans | Finland | EUR | 2% | kr 6.573 | 0,69% |
| Samsung | LON:BC94 | IT | Sydkorea | KRW | 14% | kr 12.065 | 1,27% |
| SAP SE | ETR:SAP | IT | Tyskland | EUR | -3% | kr 11.735 | 1,24% |
| Schneider Electric | EPA:SU | Industri | Frankrig | EUR | -1% | kr 7.420 | 0,78% |
| Shell plc | LON:SHEL | Energi | Storbritannien | GBP | 8% | kr 11.577 | 1,22% |
| Siemens AG | ETR:SIE | Industri | Tyskland | EUR | 2% | kr 20.273 | 2,14% |
| Sparindex Emerging Markets | SPIEMIKL | Indeksfond | DKK | N/A | kr 57.465 | 6,07% | |
| Sparindex Globale | SPVIGAKL | Indeksfond | DKK | N/A | kr 73.833 | 7,80% | |
| Sparindex Globale Min. Risk | SPIGLAMRIKL | Indeksfond | DKK | N/A | kr 81.938 | 8,65% | |
| Storebrand Alle Markeder A5 | STIIAM | Indeksfond | DKK | N/A | kr 85.410 | 9,02% | |
| Taiwan Semiconductor | NYSE:TSM | IT | Taiwan | USD | 5% | kr 19.574 | 2,07% |
| Tesla Inc | TSLA | Forbrugsgoder | USA | USD | 1% | kr 11.364 | 1,20% |
| Texas Instruments | TXN | IT | USA | USD | -12% | kr 5.181 | 0,55% |
| TotalEnergies SE | EPA:TTE | Energi | Frankrig | EUR | 5% | kr 4.851 | 0,51% |
| Toyota | TM | Forbrugsgoder | Japan | JPY | 9% | kr 10.701 | 1,13% |
| Unilever | UNA | Konsumentvarer | Storbritannien | EUR | 4% | kr 7.076 | 0,75% |
| Verizon | VZ | Kommunikation | USA | USD | -10% | kr 11.318 | 1,20% |
| Visa | V | Finans | USA | USD | 0% | kr 13.364 | 1,41% |
Værdierne er opdateret den 31. oktober 2025. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 49 forskellige værdipapirer.
Handler
Der er også denne måned foretaget en del handler. Jeg har i denne måned tilføjet yderligere 50.000 kr. til mit Nordnet-depot. Her har jeg købt for 10.000 kr. i Danske Invest Global Indeks, 15.000 kr. i Storebrand Alle Markeder A5 og 15.000 kr. i Sparindex Globale Aktier Min. Risk.
Der er også handlet på månedsopsparing hos Nordnet. Her er der købt følgende:
- Sparindex Globale Aktier – 1.500 kr.
- Sparindex Globale Aktier Min. Risk – 3.500 kr.
- Storebrand Alle Markeder A5 – 4.300 kr.
- Danske Invest Global Indeks – 6.000 kr.
I denne måned er der også blevet sat 12.000 kr. ind på mit depot hos Saxo Bank. Her har jeg købt ind i aktien NVIDIA, der som bekendt pt. er den største aktie i verden målt på børsværdi.
OBS: Mine handler skal ikke anses som en anbefaling til at købe eller sælge disse aktier.
Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI
I oktober 2025 falder standardafvigelsen i forhold til MSCI ACWI fra 4,2 procent til 4,0 procent.
Sektorfordeling
Andelen af indeksfonde er endnu en gang øget, men desværre falder spredningen ikke helt som forventet. Samtidig er der blevet købt ind i NVIDIA, hvorfor jeg er en smule skuffet over, at fordelingen ikke ser bedre ud.
I næste måned skulle andelen af indeksfonde gerne nærme sig 30 procent. Her vil fordelingen mellem aktier og indeksfonde være omkring 60/40 i aktiernes favør.
Min spredning har dog aldrig været bedre end nu, men det kommer ikke rigtig til syne i min opgørelse.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Udbytter
I oktober 2025 har jeg modtaget udbytte fra 6 forskellige selskaber, hvilket er et fald på et enkelt selskab sammenlignet med samme måned sidste år. JP Morgan indgik sidste år, men er først med fra næste måned. Herudover er Altria Group solgt fra, mens Broadcom er kommet til.
De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 15.232 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.269 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat, reelt set kan arbejde 8,46 timer mindre hver måned.
Det gennemsnitlige udbytte er stadig faldende, omend det er ved at finde et niveau. Jeg ser fortsat frem til foråret 2026, hvor udbyttet gerne skulle stige markant, når jeg modtager udbytte fra de store investeringer i indeksfonde.
Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytteprocent efter skat på 1,61 procent set over de sidste 12 måneder.
I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.
- Broadcom: 16 DKK
- Coca-Cola Co: 36 DKK
- EPR Properties: 48 DKK
- Leggett Platt: 8 DKK
- Taiwan Semiconductor: 42 DKK
- TotalEnergies SE: 57 DKK
Samlet: 207 DKK
Udbytte de sidste 12 måneder
Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer det 12 måneders glidende gennemsnit.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Bolig
I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden har gennemgået en totalrenovering, hvor min nye vurdering landede i juni 2025.
Værdien af min bolig opgøres som min seneste vurdering fratrukket min gæld i boligen.
Badeværelset er mere eller mindre færdigt, og der mangler ikke ret meget. I denne måned er der blevet malet og tilsluttet el, og badeværelset begynder at se færdigt ud. Som nævnt tidligere er det et projekt, der kører lidt i baggrunden, fordi vi har et andet toilet i lejligheden.

Den store udfordring på badeværelset har været, at det nye toilet ikke har været højt nok til den gamle faldstamme. Det var jeg først opmærksom på sent i processen, hvor toilettet var købt. Derfor har jeg været nødsaget til at erhverve mig en forhøjer til toilettet.

Jeg er ikke sikker på, at løsningen havde endt anderledes, hvis jeg var opmærksom på det inden. Det viser sig, at der i realiteten ikke er ret mange andre løsninger. Toilettet er i samme ombæring rykket en smule frem, så det har været muligt at bygge en kasse bagved. Alt i alt skulle det gerne gøre, at resultatet bliver en del pænere end før.
Til næste opdatering forventer jeg, at de sidste ting er blevet afsluttet.
Alternative investeringer
En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Det giver mine investeringer yderligere risikospredning, og jeg ønsker samtidig at udforske og blive klogere på andre typer af investeringer.
I tabellen herunder kan du se mit afkast på alternative investeringer for de seneste fem måneder.
| oktober 2025 | september 2025 | august 2025 | juli 2025 | juni 2025 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Mintos | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,1% | 0,0 % |
| Kameo | N/A | N/A | N/A | -1,6% | 0,0 % |
| BTC | -6,9% | 8,9% | -9,1% | 4,7% | -4,1% |
| Samlet | -5,6% | 4,7% | -3,8% | 1,7% | -1,7% |
Crowdlending
Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.
Mintos
Afkastet på Mintos fortsætter med at være 0 procent, hvilket skyldes, at mine midler på platformen stadig er låst. Jeg overvejer, om de fremadrettet skal udgå af opdateringen, da der ikke er meget nyt at fortælle om.
Kryptovaluta
Denne måned er et godt eksempel på, at kryptovaluta er meget volatilt. Hvor mine Bitcoin i sidste måned så en pæn stigning, er denne måned med modsat fortegn. Her tager de et dyk på -6,9 procent.
Jeg køber min kryptovaluta gennem Coinbase.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Nyt på bloggen
I sidste måned nævnte jeg, at jeg gerne ville have mere fokus på videoindhold. Det er bestemt også lykkedes mig i denne måned, hvor jeg har udgivet følgende videoer:
- Sådan køber du en aktie på Nordnets platform
- Sådan opsætter du Nordnets månedsopsparing
- Sådan køber du en aktie på SaxoInvestor
Til at starte med fokuserer jeg på at udgive videoer, der kan supplere mit indhold her på bloggen. På den måde kan jeg slå to fluer med et smæk og give værdi begge steder.

Der er også kommet to videoer på Instagram. Den er et udklip fra et interview om økonomisk fleksibilitet og fremtidens arbejdsmarked, mens den anden omhandler tre tips til at komme i gang med investering. Dem kan du se på min Instagram her.
Jeg har også fået opdateret et par artikler og beregnere på bloggen:
- Den bedste investeringsplatform i 2025?
- Lønberegner 2025 – Hvor meget får jeg udbetalt i løn?
- Aktie beregner – Beregn skat af din aktieindkomst
- Norske aktier: Sådan handler du aktier fra Norge
- Uran aktier – Sådan investerer du i sektoren i 2025
Der er stadig mange ting på tegnebrættet, men jeg glæder mig over, at jeg trods alt får så mange ting fra hånden. Jeg ser frem til næste måned, hvor jeg forhåbentlig har endnu mere nyt at dele.
Har du idéer eller forslag til nyt indhold, er du meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.
Personlig udvikling
Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men derimod på investering i personlig udvikling samt på, hvad jeg gør i min dagligdag for at fremme selvudvikling.
HD1-studiet går rigtig godt fremad, hvor jeg bliver mere og mere vant til at være studerende igen. Jeg er kommet ind i en rigtig god rutine, der fungerer godt for mig.
Jeg er kommet en del længere med mine vaner, som jeg begynder at få samlet op på igen. Her har jeg også fået en god rutine for ugentligt at holde styr på implementeringen af mine vaner, så jeg sikrer, at jeg er på rette spor.
Her har jeg et system, hvor jeg arbejder med 5 vaner ad gangen. Hver uge laver jeg en gennemgang af vanerne, hvor jeg vurderer hvor langt de enkelte er med implementering. Når jeg føler en vane er tilstrækkeligt implementeret, finder jeg en ny vane at implementere. Det har fungeret rigtig godt for mig de sidste år. Det kræver blot, at jeg ugentligt finder en kort stund, hvor jeg kan evaluere på vanerne.
Bøger
Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, hvilket jeg stille og roligt arbejder hen imod.
I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.
Jeg er kommet godt i gang med læsningen igen, men desværre er det ikke lykkedes mig at gennemføre en bog i denne måned.
Afrunding
Jeg er rigtig spændt på hvor lang tid der går, før jeg er i mål med delmål #2. Jeg havde ikke regnet med at være så tæt på målet, som jeg er nu. Selvom det stadig virker langt væk, har de sidste par måneders stigninger gjort, at porteføljen har rykket sig et godt stykke.
Til næste måned skulle jeg gerne være færdig med badeværelset. Selvom det ikke tager meget tid mere, bliver det stadig rart at få overstået. Forhåbentlig frigiver det mere energi til at arbejde mere med indholdet på bloggen, end jeg gør nu.


Hej Frederik
Tak for dine månedlige gennemgange . Det er meget lærerigt at følge med i, hvordan du tænker omkring strategi, risiko og diversificering.
Jeg har et spørgsmål om de etiske overvejelser bag porteføljen:
Hvordan forholder du dig til, at flere af de store tech-selskaber og underleverandører i globale indeksfonder er involveret i militær infrastruktur, f.eks. Google/Alphabet og Amazon med Project Nimbus i Israel, Broadcoms chip-leverancer til forsvarsindustrien og 3M’s historiske produktion til militær/politi?
Er etik en faktor i dine valg – f.eks. våben, menneskerettigheder, Palæstina/Israel, klima, overvågning m.m.? Og hvis ja, hvordan balancerer du den etiske del med ønsket om afkast?
Jeg spørger af oprigtig interesse, fordi jeg selv forsøger at finde vej mellem globale indeks og etiske hensyn.
På forhånd tak
De bedste hilsner
Merete
Hej Merete
Tak for din kommentar – jeg er glad for, at du føler med.
Det etiske er helt sikkert et relevant spørgsmål. Jeg har valgt at sortere enkelte aktier fra i min portefølje af etiske årsager – blandt andet Lockheed Martin og Altria Group.
Etik er dog ikke en stor faktor i min portefølje. I de nævnte eksempler vil det være en rigtig stor del af det globale aktiemarked, men jeg takker nej til, hvis jeg vælger at sortere dem fra baseret på en (hvad jeg antager) relativ lille del af deres omsætning. Det er enormt svært at navigere i.
Det er et svært dilemma, men vi må også huske, at vi som private investorer ikke fylder ret meget i det store billede.
Hvad har du gjort dig af tanker om udvælgelse?
Bedste hilsner
Frederik